Fysioterapi
Fysioterapi
Jeg behandler alt indenfor ryg, nakke, hovedpine, skulder, albue og hånd, samt bækken/ hofte, knæ og ankel. Om det er overbelastningsskader, sportsskader, slidgigt eller andet, så kigger jeg gerne på det.
Mine mange års erfaring danner grundlag for min undersøgelse og behandling. For at komme på rette spor i behandling og træning laver jeg en grundig og dybdegående undersøgelse. Så ved jeg hvilken behandling, der passer til din problematik- om det er udspænding og øvelser eller akupunktur, triggerpunktbehandling eller ledmobilisering eller en kombination af alle delene.
Der er en årsag til skaderne opstår, hvilket også er fokus i min behandling. Jeg fokuserer på at finde årsagen, så du bedre kan forebygge dem i fremtiden. Jeg hjælper dig med at træne de rette muskelgrupper op for at opnå den rette balance omkring dine led og muskler.
Jeg mener, det er vigtigt at forholde sig til dine daglige belastninger og vurdere, om der er behov for at regulere og vejlede i forhold til dine dagligdags belastninger. Behandling er meget individuel og afhænger af lige præcis din problematik. Jeg bruger akupunktur, triggerpunktsbehandling, ledmobilisering, kinesiotaping og sportstaping og ligeledes er en stor del af behandlingen fokus på hvilke muskler, du skal udspænde/aflaste og hvilke du skal træne.